Rottespærring
Hvad er en rottespærre?
En rottespærre til liggende kloakledninger består af en anordning som kan installeres i en rense- og inspektionsbrønd.
Rottespærren indeholder to klapper som er ophængt uafhængig af hinanden, som tillader fri passage af boligens spildevand og samtidig forhindrer rotters adgang ind til boligens kloaksystem.
Der er meget strenge krav til rottespærrer. De skal være produceret i syrefast rustfri stål aisi 316, alle svejste samlinger skal efter endt samling være bejdset så svejsningerne ikke kan angribes af rust.
Der må ikke kunne forekomme forstoppelse i kloaksystemet på grund af rottespærrene, samt de skal være simple at installere og afmontere.
For at være sikre på at rottespærren overholder disse krav og også effektivt sikrer beskyttelse mod at rotterne ikke kan slippe igennem, testes og gennemgår rottespærren en VA-godkendelse på Teknologisk Institut, rørcentret i Taastrup. Denne VA-godkendelse er forbrugerens garanti for at rottespærren er testet og godkendt og overholder de fastsatte normer for rottespærrer.